BAGGRUND

Efter min separatudstilling Billedvæv og Filt i Stensalen 1984 blev Filten min udtryksform, og gennem årerne har jeg arbejdet på skift med forskellige afsæt, formsprog og farveholdninger. Fra store geometriske mønstrede sort- hvide vægtæpper inspireret af tidligere tiders og steders billedfremstillinger, over de små ” tekstile malerier”, objekter og filtfragmenter (vinger) til skjul, krukker og mobiler.
De senere år har jeg arbejdet med temaet ”Haveplaner”. Billedmæssigt i filt og grafik og konkret med jord under neglene i haven, når jeg sår eller høster farveplanter.